AT VÆRE STYRET AF FRYGTEN
Det er dette jeg oplever når frygten krummer sig sammen og bider sig selv i halen.
På denne måde kommer frygten til at give sig selv en masse energi - på den belastende måde.
En tommelfingerregel i denne situation kan være:
- Hvad er det værste der kan ske?
- Bliver det farligt?
- Har jeg prøvet denne situation før?
- Kender jeg nogle der kunne give mig et godt råd
Lav en overspringshandling for at bryde frygtens greb.
Jeg går lige ud i køkkenet og ser om der er noget godt i køleskabet - eller laver mig en kop kaffe
Eller er det ,om tid til at få lidt frisk luft og få iltet hjernen.
Måske kommer du i tanke om at du har været i denne situation før og du husker hvordan du løste opgaven
Artikkel fra internettet
At være styret af frygt kan virkelig begrænse os.
Det kan dybest set, forhindre os i at leve det liv, vi gerne vil leve.
Men sådan behøver det egentlig ikke at være.
Vi kan være styret så meget af frygt, at vi begrænser os selv og ikke er i stand til at træffe de valg vi gerne vil.
Ofte er det modstanden i os selv, der forhindrer os i at få det bedre, hvis vi har det dårligt.
En modstand imod at ha det på en bestemt måde.
Det samme gælder med frygten.
Vi har ofte en modstand mod at mærke og anerkende frygten
i os.
Problemet er bare, at når vi har modstand mod noget, så bliver det til en indre konflikt, en kamp mod frygten, som vi forsøger at undertrykke og undgå at mærke.
Fordi det er ubehageligt.
Resultatet bliver, at vi står stille.
Vi er fanget og fastlåst i frygten.
For frygten er der alligevel, uanset hvad vi gør.
Men hvordan kommer vi så videre?
Det kan vi gøre ved at give frygten lov til at være der.
- Tillader den.
- Accepterer den.
- Mærke den HELT i kroppen.
- Trækker vejret med den.
- Sige ja til den i kroppen.
For når vi gør det, så behøver vi ikke længere kæmpe imod og bruge energi på, at frygten ikke må være der.
Så er der noget der falder til ro i os selv.
Så siger vi ja til den, i stedet for nej.
“Jeg er okay – også selvom jeg er bange”.
Vi accepterer at frygten er der og vi slutter fred med den.
Det kan godt være at det lyder nemt og enkelt.
Og enkelt det er det, men nemt er det langt fra altid, og det kan godt være, at vi har brug for hjælp, til at få mod til at slippe den kamp og acceptere frygten.
Jeg har også kæmpet imod min egen frygt.
Det har jeg skrevet et digt om.
Måske det kan inspirere dig?
Det kommer her:
kære frygt
jeg vil ikke lade mig styre af dig
jeg vil ikke gå kamp mod dig
jeg vil ikke opgive på grund af dig
jeg vil gå en anden vej kære frygt
jeg vil ikke give dig lov til at begrænse mig bremse mig bestemme over mig
Kære frygt
jeg ER ikke dig men du er en del af mig og jeg vil håndtere dig ved bare at VÆRE sammen med dig i stedet for at GØRE noget med dig
Kære frygt
kom hen til mig jeg vil se dig i øjnene
jeg vil give dig lov til at være her hos mig for du er der jo alligevel, ikke?
kære frygt du må gerne være her
- frygten for at fejle
– frygten for ikke at fejle
- frygten for at fylde for meget
– frygten for at fylde for lidt
- frygten for ikke at være god nok
– frygten for at være god nok frygten for at holde mig tilbage – frygten for ikke at gå frem
- frygten for ikke at blive mødt
– frygten for at blive mødt
- frygten for ikke at være elsket
– frygten for at være elsket
Kære frygt
jeg giver hermed tilladelse til at du må flytte ind hos mig permanent
kære frygt næste gang jeg prøver at ignorere dig eller forsøger at kæmpe mod dig eller prøver at glemme dig så ved jeg at du atter vil gøre opmærksom på dig selv i min krop
Artikel lånt fra krops psykolog Lisbeth Degn
