MEGET LANG
OPLEVELSER PÅ MIN REJSE
”Der var engang en smuk prins /prinsesse.”
Sådan startede alle gode eventyr i min barndom.
Selvfølgelig var jeg helten i alle disse historier – hvem var ikke det?... Forhåbentlig alle børn – for ellers ville alle disse smukke og vidunderlige eventyr ikke have overlevet i generationer.
Men mine drømme rakte ikke helt til at tro på, at jeg selv kunne skabe de drømme i det virkelige liv – det liv, som jeg selv ville ha.
Det kom til at betyde, at jeg flere gange undervejs i mit liv gik på grund. Gentog det samme mønster, som jeg havde været i flere gange.
Men på et tidspunkt indså jeg, at jeg var nødt til at ændre disse mønstre, for at min rejse som jeg ønskede den, blev lige som jeg selv gerne ville have den skulle være.
Fyldt med ønsker og magi skabt af mig
Gennem personlig udvikling, terapi og healing blev rejsen til mit livs eventyr. En dejlig smuk og vidunderlig rejse, der gennem bevidste valg er blevet lige den rejse, som jeg gerne vil være på i mit liv ♥
Dette oplæg er ment som en kærlig lille igangsætter til dig, der oplever gentagelser, og måske har du også oplevet en stranding.
Når man bliver opmærksom på at tingene gentager sig, så er man blevet bevidst om sig selv, og så kommer ønsket om at forandre tingene.
Dette bliver starten på en dejlig rejse og et nyt liv
Ønsker dig en rigtig dejlig rejse, måske mødes vi et sted på rejsen!
AT TØMME HOVEDET.
Jeg anbefaler folk at bruge skriveprocessen til at få tømt ud i hovedet.
Du kan bruge en blok, et kladdehæfte eller din computer til at nedfælde dine tanker.
Du skriver blot lige, hvad der falder dig ind. Der behøver ikke at være system i skriverierne, men lad blot tankerne flyde med processen.
Hvis du mangler et stikord til at starte på, så start med at skrive noget om, hvorfor du er havnet lige her i denne situation.
- Hvad orker du ikke mere at opleve/gennemleve?
- Hvad kunne du tænke dig i stedet for?
Når du har vænnet dig til at være i flowet, så kan du mærke, hvor glad du bliver over at tømme hovedet/”rygsækken”.
Undervejs i processen lavede jeg en huskeliste.
HUSKELISTEN
En liste på det jeg havde glemt på min rejse.
Så jeg kunne genopdage det.
Gamle drømme, personen jeg havde mødt, steder jeg ville se eller gense osv. Det kunne evt. være at huske at takke en bestemt person, der har været der for dig – selv om du ved, at personen godt er klar over, at du er taknemmelig. Sig det, og mærk energierne, der kommer af at sige tingene.
Besøge en kær person eller et gravsted af en kær slægtning.
BREVET
Hvis du undervejs i processen støder på oplevelser, du gerne vil have bearbejdet yderligere, så skriv det på en særlig liste.
Så kan du skrive et brev til vedkommende. I brevet kan du fortælle alt dét, du ikke har fået sagt tidligere, og på den måde få sagt fra eller farvel til personen.
Personen kan være en nulevende eller en afdød person – det spiller ingen rolle.
Dét, at komme af med budskabet, er det vigtigste.
Eksempel:
Jeg havde behov for at skrive til min afdøde mor. Så det gjorde jeg!
Et brev der omhandlede savnet efter, at hun var rejste til den spirituelle verden, kærligheden til hende, men også min vrede/ frustration over svigt og traumer i min barndom.
Temaet kunne også være en eks-kæreste/partner
Det er kun din fantasi, der sætter grænser.
Om du sender brevet eller blot brænder det er op til dig.
Jeg brændte mine, da det handlede om at komme af med de dårlige energier. Rigtig god skrivelyst og god rejse
FYLDE GODT OP MED GODE ENERGIER!
Opgaven er at være opmærksom på hvornår du bliver glad, opstemt, føler dig i balance, og lignende energier.
Kort sagt alle de gode energier
Husk på at du løbende skal være opmærksom på din sindsstemning, og hvad der giver dig disse dejlige energier.
Efterhånden som du oplever dem skal du skrive dem ned.
Det kan være oplevelser, samvær, ting, alt dette der gør dig glad.
Du skriver alle disse ting op på en liste til senere brug.
Herefter tager du tingene fra listen og sætter dem ind i din kalender uge efter uge, så du gennem disse bevidste valg tilfører dit liv positive energier.
Sørg for at der hele tiden er balance mellem det som du skal bruge energi på, og det som giver dig dejlige energier. Derefter skal du hele tiden tilføre listen nye emner. Når nogle af emnerne bliver mindre energifyldt, så sætter du blot nye ting ind i din kalender.
Så øvelsen går ud på at spørge dig selv om:
• Hvad giver dig gode energier?
• Hvad gør dig glad?
• Selvforkælelse
• En person :)
• En tur til stranden/skoven
• God bog/en film/musik/mad/ drikke Energier som giver dig brændstof til oprydnings processen, drømmene til LIVET.
HVEM ER DU OG HVEM VIL DU GERNE VÆRE.
Fra vi er ganske små, er der mange påvirkninger som definerer den vi bliver som voksent menneske.
Undervejs i vores liv, er der mange der prøver at få os til, at blive den de synes vi skal være.
De erfaringer vi får lægger vi i ”Rygsækken”
• Traumer/oplevelser/erfaringer
• Programmeringer
• ”Jeg kan godt lide at du altid er så sød og stille” (Andres ønsker på dine vegne)
• Roller: Pleasure, krigeren, den umulige, medløberen…. osv.
Men for mange mennesker kommer der et tidspunkt i livet - hvor de virkelig ønsker at ændre hvem de som person gerne vil være - bryde med det gamle jeg.
Gider ikke have den eller de rolle mere!
Gennem bevidste valg kan du vælge hvordan du vil være - hvilke egenskaber du vil besidde- roller du vil deltage i.. osv.
Kik i dine skriverier efter roller, programmeringer påduttet af andre, som du kan se og som du gerne vil slippe af med.
Herunder også mønstre du gerne vil slippe.
Er du offer, kriger, medløber eller hvad?
Kik på de forskellige sammenhæng i dit liv og se om der er mønstre.
Mønstre som du ikke gider mere og som du gerne vil ændre på.
Du kan altid ændre dine roller, men husk på at dem du deler livet med, måske vil forsøge at fastholde dig, for på denne måde bliver det nemmere for dem at leve deres liv. Men hold fast i dine beslutninger, og fortæl omverden hvorfor du gør som du gør.
Hvad du ønsker dig Men det er ikke alle i dit liv der vil forstå dig - måske senere.
MEN HOLD FAST!
Mod nye mål Undervejs i mit liv har jeg måtte fravælge nogle ønsker og behov som jeg ikke lige pt. kunne opfylde.
Men nu hvor jeg var i gang med at vælge mit nye jeg, så lavede jeg en liste over alle disse ønsker og drømme.
Rejser til steder jeg ønskede at besøg:
USA, Filippinerne, Bali, Peru, Juelsminde og Nørre Sundby.
Det blev også til en masse spirituelle dannelsesrejser.
Møde med skønne mennesker og høje energier.
Indvielser til bestemte færdigheder.
Ting jeg gerne ville gøre, genopleve eller udforske:
Flyve med drage, løbe på rulleskøjter, ride, lege bondemand og arbejde som maler.
Prøve at bo forskellige steder i landet: København, Holbæk, Nyborg, Næstved og Fuglebjerg.
I hus, på landet, i sommerhus og i lejlighed i en storby.
Finde ud af hvor jeg bedst kunne bo og trives.
Mere uddannelse i forhold til min egen udvikling og det spirituelle som jeg brænder for.
Min liste bliver hele tiden opdateret og revideret efterhånden som jeg kommer frem på rejser.
Intet er statisk.
Listen er min indre vulkan af energier til glæde i mit liv - til brændstof for de øvrige processer.
Jeg vil gennem bevidste valg - skabe det liv jeg ønsker.
Stopper ikke før jeg drager videre til den spirituelle verden!
”Jeg takker universet fordi jeg er en del af universet og at universet
er en del af mig - ikke en dråbe i havet - men hele havet i en dråbe!”