At give sig til at rydde op omkring mig betyder at jeg er klar til at komme videre, at der skal ryddes op på alle plan ude og inde i mit liv.
At alle ting bliver gennemset og sorteret. Sorteret I det som skal med videre på rejsen og det som blot skal efterlades. I skriveprocessen lod jeg være med at høre på mit ego som ville sortere tankerne mens jeg skrev ned. ”Du må ikke blande tingene sammen, gode oplevelser, belastende oplevelser, osv.” Skrivning som forløser!
Men jeg overhørte stemmen og var ligeglad med at det skulle være systematisk, havde blot en voldsom lyst til at skrive – skrive – give slip - give slip - komme videre med mig selv og mit liv!
Mange af de oplevelser og erfaringer som jeg havde lagret inde i min krop, i min rygsæk kom gennem skrivningen op i lyset og jeg fik set på hvad der havde været gemt.
Da jeg fik løftet på låget, kom tingene nærmest op af sig selv og helt uden at jeg kunne styrer det. Mange dårlige energier steg op til overfladen og blev forløst gennem det skrevne. Forløsningen kom gennem ordene og oplevelsen i mit sind samtidigt med at pennen dansede over papiret.
Min krop var utålmodig for at fortælle mig om de mange oplevelser der bare optog en masse energi i min krop.
Slip fri – slip fri lød det inde i mig.
Nede på bunden af min rygsæk havde jeg blot proppet energier og oplevelser af vejen. Dybt nede i bunden på rygsækken med det tunge låg.
Jeg havde fået den vane at hvis låget begynde at løfte sig, ja så var jeg nødt til at sidde oven på det, indtil jeg igen intet kunne mærke.
I starten af processen var jeg bange for, at når jeg begyndte at give slip på mig selv og dykkede ned i den tunge masse som lå i oppakninge, ja så ville jeg falde fra hinanden. Jeg ville tabe kontrollen og måske også tabe min identitet.
Hvem ved jeg havde aldrig hørt om nogen, der var gået i stykker i denne proces, men gik med en forestilling inde i mit hoved, at jeg ville ende på en behandlingsafdeling hvis det skete. (Hvor kommer den vrangforestilling fra?)
Hvem var jeg egentlig – hvad indeholdt jeg af gode sager – dårlige sager – Hvor meget havde andre givet mig med på rejsen uden at jeg havde forholdt mig til det de gav mig med?
Måske var det bare ragelse som de også gik og slæbte med, uden at de på nogen måde havde forholdt sig til indholdet i hvad de sagde!
En ny tid kom, da jeg forholdt mig til alt det inde i mig som jeg kunne få op i bevidstheden.
Skabe mere plads, til alle de gode ting jeg ønskede, at fylde ned i oppakningen på min rejse videre!
Langt senere på denne dejlige rejse, begyndte der at blive mange mønstre i det jeg skrev op.
Mønstre der bekræftede, det jeg havde oplevet i mit liv, at mange ting der skete omkring mit liv gik i ring.
Oplevede at jeg på rejsen i mit liv, kom tilbage til et sted, hvor jeg tidligere havde været.
I nogle sammenhæng op til mange gange!
Altså gentog jeg det samme mønster igen og igen. Kom tilbage til samme punkt.
Der var noget jeg skulle forholde mig til – noget jeg skulle lære.