HER SIDDER FØLELSERNE I KROPPEN





Kapitel 1.
Her sidder følelserne i:
Maven - Nakken - Øvre del af ryggen -
Midterst del af ryggen - Lænden - Kæberne - Halsen.





Her sidder følelserne

Maven:
– Mellemgulvet:
Angst for ikke at kunne præstere eller at man har taget rollen som den, der altid skal behage andre, kan mærkes som et “hul” i solar plexus.

– Midterste del af maven:
Utryghed, nervøsitet og angst for afvisning, udefrakommende krav og forventninger, som man ikke kan/vil imødekomme vil ofte sætte sig her.

– Nederste del af maven:
Undertrykt gammel og indestængt vrede kan fastlåses her.
Også dyb frygt for om alt nu vil gå godt eller decideret livsangst kan lagres i dette område.
Maven er generelt let påvirkelige overfor alle længerevarende følelsesmæssige ubalancer.

Nakken:
Hold i nakken kan være et tegn på overdreven selvkontrol eller stædighed.
En stiv nakke kan låse vores perspektiv og gøre, at vi kun kan se tingene fra én synsvinkel.
En stiv nakke kan også betyde manglende beslutsomhed (måske véd man ikke, hvilken vej man skal vende sig).

Øvre del af ryggen:
Den øvre del af ryggen belastes især af følelsen af at føle sig uelsket og af følelsen af at man mangler støtte i livet.
En manglende evne til at tage imod kærlighed kan også afspejles her.

Midterst del af ryggen:
Her manifesteres især skyldfølelse og de sider af én selv, som man irriteres over hos andre (ens skyggesider).
Også sider af sig selv som man måske gerne vil vise mere af, men holder tilbage kan låses her.

Lænden:
Følelser af usikkerhed.
Angsten for svigt eller for at miste kan give spændinger i lænden.
Også krav og forventninger til sig selv kan give problemer i lænden. Spændinger generelt ned langs rygsøjlen og især i lænden kan være tegn på at man har udfordringer omkring præstation, kontrol og styring.

Kæberne:
Kæbeproblemer kan have noget at gøre med at holde for fast og være bange for at give slip eller at man har et overdrevent behov for kontrol. Måske bider man tingene i sig i stedet for at reagere eller få sat ord på det. Undertrykt, tilbageholdt, indestængt vrede sætter sig ofte som spændinger i kæberne.
Kæbespændinger kan også relateres til evnen “at bide tænderne sammen” og kæmpe.
Ofte bider vi tænderne sammen, når vi er stresset.

Halsen:
Det kan skabe stivhed eller spændinger i halsen, hvis tanker, følelser og handlinger er i konflikt, og hvis man ikke får udtrykt, hvad man føler.
En spændt hals kan også skyldes manglende mod til at forsvare sig selv eller manglende mod til at tale fra hjertet og give klart udtryk for sine meninger og holdninger.





Kapitel 2.
Her sidder følelserne i:
Skuldre - Armene - Albuer - Brystkassen - Hofterne - Lysken.





Skuldre:
Spændinger i skuldre kan betyde at man påtager sig mere end man burde, at man har alt for stort ansvar.
Skuldrene kan blive stive og anspændte, når man ikke udtrykker sine virkelige behov, når man gør noget, som man i virkeligheden helst ville være fri for eller når det pres, der hviler på ens skuldre simpelthen bliver for tungt at bære.
Skuldrene afspejler hvorvidt man ligger under for andres forventninger og sætter andre menneskers behov før sine egne.
Skuldrene hænger også sammen med vores evne til at handle.
Det er fra skuldrene, at vores handlende og kreative energi strømmer ned gennem armene og ud i hænderne, hvor det kommer til udtryk gennem det, vi udretter i verdenen og i det hele taget den måde vi lever vores liv på. Det er også skuldrene, der gør det muligt for os at række armene ud til kram og kærtegn.
Er skuldrene trukket op om ørerne, tyder dette på, at der er tale om en stressrelateret tilstand.
Er skuldrene trukket ind foran brystet (rundede skuldre) tyder dette på et behov for at passe på sig selv, for at skjule sig/ikke blive set eller for at beskytte sig selv.

Armene:
Armene repræsenterer evnen til at omfavne relationer og livsoplevelser; både det at kunne give og tage imod. Armene udtrykker den aktive handlende energi, som bevæger sig fra skuldrene ned gennem armene og via hænderne ud i verdenen.
De manifesterer vores indre ønsker og længsler.
Det er også armene, der udtrykker den energi, der kommer fra hjertet og går ud til verden ved at berøre, kærtegne og give knus.
Er armene lukket over hjertet, er der lagt en beskyttende barriere mellem os selv og andre.
Armene kan også bruges som en slags våben; de kan angribe, fornægte, afvise eller frastøde andre.
Stive, smertende, trætte eller spændte arme kan således være et tegn på modstand eller et forsøg på at beskytte sig selv, sin integritet eller sit personlige rum.

Albuer:
Albuerne er det led der bøjer vores arme og sætter os i stand til at åbne armene og favne verden.
Samtidig kan de også være spidse “våben”, som vi kan bruge til at kæmpe os frem i livet med.
Albuerne sætter os i stand til at reagere energisk og ihærdigt, men de kan også udtrykke konflikt omkring vores handlinger.
Eksempelvis er en tennisalbue en inflammation i leddet, som kan være et tegn på, at noget gør os irriterede, eller at vi er ophidsede over det, vi er i færd med.
Problemer med albueleddet kan således være udtryk for manglende evne til at skifte retning i livet, acceptere ændrede livsvilkår eller simpelthen give plads til sig selv eller andre.
Hele vores tilpasningsevne kan afspejles i albuen.

Brystkassen:
Uforløst sorg sidder i brystet og mærkes som en “tung sten”, der spærrer for det frie åndedræt.
Indsnævring af brystkassen er tegn på, at man ikke har fået lov til at “fylde sit rum ud”.
Hvis vi af den ene eller anden grund er blevet indskrænket i forhold til at udtrykke os, kan brystkassen være fastlåst, som om den blev klemt af en stor hånd.
Fremskudt brystkasse kan betyde, at man har udviklet et panser, der skal beskytte hjertet, hvis man f.eks. tidligt i livet er blevet frataget kærlighed.

Hofterne:
Hofterne afspejler vores tilgang til livet og modet til at kaste sig ud i livet.
Også angsten for at tage store beslutninger kan manifestere sig som problemer og spændinger i hofterne.



Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Sed malesuada faucibus ex nec ultricies. Donec mattis egestas nisi non pretium. Suspendisse nec eros ut erat facilisis maximus. In congue et leo in varius. Vestibulum sit amet felis ornare, commodo orci ut, feugiat lorem.





KAPITEL 3.

Skuldre: