ER DU ET OFFER ELLER EN KRIGER?





Hele vores liv bliver vi mindet om, at vi spiller en rolle.
Det er ok i mit liv.
Så længe du ikke hænger fast i rollen og stagnerer. Vælg dine roller med omhu, og hvem du vil være.





ER DU OFFER ELLER ER DU KRIGER I DIT LIV?

Når alt i mit liv, hovedsageligt er i balance og jeg er lige der hvor jeg gerne vil være, Livet er god balance mellem det jeg ønsker og det jeg har. Så er det nemmere at være mig. At være i denne balance position kræver ikke den store energi. Faktisk er alt vi skal gøre er at flyde med flowet.

Men sker der noget som rammer mig på den ene eller anden måde, så tipper jeg min balance til en af siderne. Det kan være en lille oplevelse eller en dramatisk oplevelse.

At jeg får stjålet min cykel eller miste et job/partner. Hvad der er traumatisk - er forskelligt fra den ene person til den anden.

At komme tilbage i balance igen kræver en masse energi. På den ene eller anden måde.

Lad mig forklare det.
Jeg kan enten tippe til den side hvor jeg bliver et offer - eller til den anden side hvor jeg bliver kriger.

Vi indeholder selvfølgelig alle disse 2 roller/sider - men udfaldet af det jeg har oplevet, bliver meget forskelligt af hvordan jeg reagere på situationen.

For at komme videre er det vigtige ikke hvad der er sket - men hvordan jeg reagere på oplevelsen.

Man brugte billedet af en bold der balancere på en fingerspids til at forklare:

Når bolden er i balance på fingerspidsen, så snurrer den bare derudaf næsten uden anstrengelse.
Men når den ikke er i balance, så skal man bruge enorme mængder energi på ikke at tabe den, og det er umuligt at snurre den rundt.

Når livet ikke er i balance, og når ting vælter os og vi ikke formår at holde balancen, så opstår udfordringer og livet kan blive til en kamp der føles som om den konstant går ‘op af bakke’, hvor vi bruger enorme mængder energi på bare at holde os oprejst.

Gammel indiansk visdom fortæller, at vi enten kan vælge rollen som offer eller kriger.
Bevidstheden om dette er et redskab som vi kan bruge, når der ikke er balance i vores liv.
Så når jeg har sundet mig og skabt overblik - skal jeg tage et bevidst valg.

Er jeg offer eller kriger?

Når vi så ligger der og er væltede og vi ikke kan finde ud af at komme op igen, så kan vi kigge på hvorfor det egentligt er, vi ligger der.
Nogle er bange for forandring.
Nogle sidder fast i gamle måder at gøre tingene på. Nogle ved måske ikke at de har et valg!
Men du har altid et valg.

Gør du dig selv til offer i situationen?
Eller bliver du til en kriger, der tager kampen op? – Offeret taler meget om de ændringer, både i eget og i andres liv, som han/hun godt kunne tænke sig.

Offeret taler meget om de gode hensigter og målsætninger, men der sker bare aldrig rigtigt noget. Det bliver ved snakken.

- Når noget går galt, så skyder offeret skylden på alle andre end sig selv. ‘Det er ikke min skyld‘, er mottoet, og offeret fralægger sig alt ansvar i situationen.

– Krigeren vil også gerne have udvikling i sit eget og andres liv, men i stedet for at snakke om det, så handler krigeren på det. Krigeren går forrest, også selvom det kan give slag at være den der træder stien.

– Når noget går galt, så spørger krigeren sig selv: “Hvad kunne jeg ha’ gjort anderledes?”
“Hvad vil jeg gøre anderledes næste gang?”
“Hvad skal jeg lære af det her?”

Krigeren tager nemlig det fulde ansvar for sig selv, sin udvikling og sin læring i alle situationer.

– Krigerens motto er

“Hvad kan JEG gøre for at forbedre situationen?"

Når man læser om kriger og offer er det vigtigt at huske at vi alle indeholder begge sider!

Hvis livet har været ude af balance længe kan det føles som om vi kun kender ‘Offeret’, men ‘Krigeren’ er også et sted indeni, og det er den del af os selv vi skal ha’ gravet frem, for at komme videre og skabe balance i livet igen.

Nick Woich:
https://www.youtube.com/watch?v=rIlh-nctRK0

Jeg kiggede hende i øjnene.
Tog kærligt om hendes skuldre.
Spurgte igen.” Er du offer eller kriger?”
Det var 3 år siden, at hun var blevet uretfærdigt behandlet på sit studie af en studievejleder.

Det sad stadig dybt i hende. I hendes stolthed. Værdighed. Så dybt, at hun ikke havde været i stand til at arbejde/studere siden.
Hun hang fast i fortiden.
Hang fast i den dårlige oplevelse.
”Han tog min værdighed fra mig”, gentog hun flere gange til mig.

”Men … er du offer eller kriger?” spurgte jeg …
”Jamen, jeg er jo kriger”, svarede hun, som det mest naturlige i verden.
”Det er du nemlig”, svarede jeg efterfulgt af:

” Men jeg kan ikke se din kriger – hvor er hun?”
Hun smilede. Det var fra min side sagt med kærlighed. Det sagde jeg også til hende.

Normalt træder jeg ikke så voldsomt ind i mennesker, men efter 2 dage med tårer på et kursusforløb, hvor jeg var underviser, kunne jeg ærligt talt ikke lade være.

Det virkede også, som om hun trængte.
Trængte til andet end en skulder at græde ud ved. Trængte til et kærligt puf. Skub ville nogen måske sige…

”Hvor længe skal den oplevelse styre dit liv”, spurgte jeg.

”Ikke mere”, svarede hun, tårerne trillede ned af kinderne.

*** Ting sker naturligvis ikke ved et fingerknips – men måske blev hendes indre kriger vækket lidt.
Hun sagde det højt.
Næsten råbte det.
Hvor forfærdeligt det havde været.

Hun sagde også højt, at hun ikke ville være offer mere.

Hvor tit er du selv offer?
Giv slip. Slip hjernen.
Slip det negative.
Slut fred.
Træd ud i lyset igen.
Der hører vi faktisk hjemme.
Ikke i mørket.
Men i lyset.




Nyder at have en daglig forbindelse til universet.